motivering i praksis

Motivation, Hvad vil de have?

Vi motiveres som mennesker af forskellige ting. Mazlow og Kennon Sheldon peger godt nok på forskellige ting og metoder, men har grundlæggende samme ide: Mennesker motiveres gennem de behov der opstår. Enten i individet på baggrund af kultur og dannelse, eller ud fra påvirkninger fra det sociale miljø, positioneringer og kultur.

Spørgsmålet er så hvordan den viden udnyttes til at skabe motivation hos eleverne, og helst en motivation der er rettet mod læringsaktiviteten i spil…

Som jeg har beskrevet her, motiveres alle mennesker gennem et ønske om opfyldelse af deres behov. Jvf Maslovs behovspyramide vil det starte ved  eleven ikke er sulten når han, eller hun, skal modtage læring, og ende ved at eleven får mulighed for at opfylde sit, meget naturlige, behov for selvrealisering. Uden at påstå Maslows behovs-hierarki  er den eneste rigtige forståelse af menneskers behov, kan det alligevel være nyttigt at kaste et blik på hvorledes Mazlow opstiller behovs-hierarkiet, og hvordan det forstås:

Maslows behovspyramide

Maslow opstiller hierarkiet således at de grundlæggende behov (Fysisk og tryghedsbehovet) skal være opfyldt, før end at man som menneske kan stile efter at få opfyldt det næste behovstrin. Om det er den korrekte opstilling er op til den enkelte, men jeg har dog den opfattelse at, specielt på højere liggende behov, kan der være en vekslen imellem prioritering af behovsopfyldelsen. F.eks er det ikke uset at man giver afkald på søvn og mad for at opfylde behovet  for at være social eller at dygtiggøre sig.

Maslows behovspyramide kan som minimum illustrere hvilke behov vi som menneske søger at få opfyldt, og derigennem motiveres for deltagelse af aktiviteter vi mener kan være med til at opfylde det behov. Lige fra at hjælpe til med aftensmaden til at tage kurser og uddannelser for at dygtiggøre sig i sin interesse.

Derfor må det også være af stor betydning vi til enhver tid husker på at ikke alle elever har samme behov på samme tidspunkt, og ikke alle elever motiveres gennem samme tiltag. Vi må under hensyntagen til behov-hierarkiet og/eller selvrealiseringsteorien skabe nogle rammer og strukturer der giver den enkelte elev en mulighed for at få opfyldt sine ønsker og behov.

Motivation, hvordan gør vi?

EVA, danmarks evalueringsinstitut, udgiver i 2016, et magasin (Undervisning for alle) . Deri peger forfatterne, Signe Mette Jensen, og Maria Holkenfeldt Behrendt,  på 5 forskellige former elever typisk motiveres igennem; Viden, mestring, involvering. præstation og relation. Jeg finder de alle fem retter sig mod de tre øverste trin i Maslows pyramide og derved de mere psykiske rettede behov. Kendskab til disse 5 former for motivationer kan, ved en nærmere gennemgang, give et bedre indtryk af hvad vi rent praktisk kan gøre:

Motivationsform Betydning Elevtype
Viden At opnå og skabe ny viden om faglige emner der interesserer eleverne Findes hos elever der er nysgerrige af natur og gerne undersøger tingenes sammenhæng
Mestring At opnå en færdighed, at kunne udføre et stykke håndværk eller udføre en opgave. Typisk også oplevelsen af at blive bedre, altså udvikles. De elever som har en god selvopfattelse og tror på deres egne evner. Typisk placeret som de fagligt sikre og dygtige elever
Involvering At have medbestemmelse. At have følelsen af at være medskabende i egen læring og den skolastiske hverdag. Langt de fleste elever vil typisk motiveres gennem medbestemmelse. Vigtigt er det at læreren skaber rammer hvori alle elever har muligheden for at deltage ligeværdigt.
Præstation At stile efter højere karakterer. At yde en større indsats for at opnå bedre/højere karakterer  Oftest elever der allerede kan opfylde kompetencemålene og derfor motiveres gennem mulighede for belønninger og/eller bedre bedømmelser
Relation  At vide man er noget for nogen, og føle man har sin berettigelse i klassen. Både i forhold til de andre elever, men i lige så stor grad også lærerne.  Langt de fleste elever ønsker at være noget for nogen, og motiveres derfor gennem relationer og relationsdannelser.

Det vil sige at ethvert forløb optimalt bør være tilrettelagt således at der er lige muligheder for alle elever, uanset motivationsbehov:

  • Den videnbegærlige elev kan motiveres gennem opgaver hvori han/hun kan undersøge fagets emner og alt efter faglige niveau måske endda selv fremstille forklaringer og hypoteser. Altså en undersøgelsesbaseret tilgang til læringsdesignet.
  • Eleven der motiveres gennem mestring kan stilles for problemstillinger hvori det er muligt at dygtiggøre sig, og hvor det samtidig også er synlige fremskridt, eleven skal udfordres uden at knækkes. F.eks kan opgaver hvor eleven direkte opfordres til at træne/øve sig på en færdighed, eller en mere problembaseret, caseorienteret opgaveløsning være en del af designet.
  • At give eleverne en følelse af involvering i læringen kan ofte være så lidt som at forklare eleverne om dagens/forløbets plan og indhold, og derefter spørge ind til deres mening og tanker. Alternativt kan også evalueringer midtvejs og sluttelig give eleverne en fornemmelse af involvering, specielt hvis man tager deres input alvorligt og søger at tilrette enkelte ting efter deres ønsker.
  • Præstationsformen er ikke nødvendigvis kun klaret gennem den summative evaluering og karakterafgivelse. Gamefication og anerkendelsesrettede tilgange kan være en lige så stor del af den præstations rettede motivation. Eleverne skal gennem deres interaktion med læreren føle deres indsats anerkendes, og gennem konstruktiv og bevidst feedback kan deres videre aktivitet og motivation stilladseres.
  • Giv eleverne muligheden for at skabe relationer til hinanden og læreren. Dette kan gøres gennem gruppearbejde, oplæg til fælles løsninger, diskussionsoplæg og større praktiske kollaborative opgaveløsninger. Her er det vigtigt at læreren ikke antager en alt for distanceret rolle da lærerens medvirken i selve læringen kan være en relationsskabende faktor i sig selv.

Hvad jeg gør

Ikke fordi jeg har en illusion om at jeg gør det eneste rigtige, eller endda det rigtige hver gang. Men fordi jeg tror på at jeg gør noget rigtigt, og at mine grundlæggende tanker kan inspirere eller opridse meningen bag motivationsarbejdet:

  1. Jeg forsøger altid at have en didaktisk plan for en hel uge klar,  som minimum en plan for hvad der skal ske og hvordan det skal ske. Derigennem giver jeg eleverne mulighed for ata spørge ind til ugens program, jeg opfordrer dem til at komme med foreslag til ændringer (så vidt muligt) således de også har muligheden for at føle sig involveret i ugens plan.
  2. Jeg forbereder mig på, og har intet imod, at forklare og forsvare hvorfor jeg tager didaktiske valg jeg gør. Eleverne responderer efter et lille stykke tid på det, og lader til at forstå hvorfor vi engang imellem ikke bare kan springe over hvor gærdet er lavest.
  3. Målene for faget/forløbet gennemgås altid med eleverne, i nyere tid har jeg hæftet dem sammen med deres forløbsplan således de altid kan finde målene for forløbets indhold. Dette giver specielt de præstationsrettede elever motivation da de får en opstilling af hvad specifikt de skal gå efter, for at få bedst mulige bedømmelse.
  4. Alle elever er dygtige til noget. Derfor forsøger jeg også i så stort omfang som muligt at lade eleverne vælge den tilgang til læringen der passer dem bedst. Det har den virkning at strukturen for læringen en gang imellem mere ligner kaos, men til gengæld kan den videnbegærlige og mestringsrettede elev eksisterer og lære på hver deres måde i samme læringsrum.
  5. Jeg lytter til mine elever, reflekterer, og svarer på deres spørgsmål, kritik og foreslag. Det er trods alt DERES uddannelse, og deres læring. Det mindste jeg kan gøre er at lytte ordentligt efter hvad de har at sige, og så vidt muligt søge at tilrette et læringsdesign der passer eleverne, både som hold, men lige så meget som individer.
  6. Anvender de sociale medier til at tage billeder og skabe et rum hvor der også er plads til lidt andet end skole. Billederne er dog oftest af faglige aktiviteter og anvendes af elever til små grin og en gang imellem af mestre til at følge eleverne på skolen.
  7. Små lærerproducerede videoer kan anvendes som “belønning” efter en god uge. (Eller god fagpraktisk evaluering) og skaber i den grad et fællesskab i klassen hvor der kan gives plads for lidt grin og sjov.
  8. Jeg har i langt tid ikke planlagt et fag eller et forløb, uden at der minimum en gang er stilladseret kollaborative opgaveløsninger. Oftest som diskussionsopgaver hvor eleverne igennem reflektion og diskussion skal finde frem til et “gruppesvar”. Deri får eleverne både muligheden for at indgå i et fællesskab, og samtidig skabe relationer gennem den faglige diskussion.
  9. Jeg afslutter sjældent et forløb (her ikke enkeltfag) uden at have evalueret med eleverne. Specielt lægger jeg vægt på, og har spørgeskema til, deres oplevelse af forløbets struktur og aktiviteter, samt hvad der var godt og skulle forbedres. Det giver, ud over en god viden om Do’s and Dont’s, elever der kommer gentagene gange en viden om de bliver hørt.

Virker det?

Jeg er bevidst om at jeg også gør mange andre mindre ting, men det ovenstående er de hovedetræk jeg, efter en kraftig egenreflektion, har kunne komme frem til som gennemgående for alle mine forløb, korte som lange. Spørgsmålet er så om det virker… Jeg mener selv jeg som oftest rammer rigtigt og får planlagt og tilrettet forløbene efter eleverne.  Netop fordi jeg som oftest afslutter forløbene med at spørge eleverne om deres oplevelse, har jeg også en vis evidens for at de i det store hele er positivt indstillet, hvilket jeg som det sidste vil lade stå og tale for sig selv: