Indre og ydre motivation #motivere

Indre og ydre motivation

At vide hvad motivation er, er bare et aspekt af at arbejde målrettet at motivere deltagere på forløb og aktiviteter. Et andet aspekt er at udføre motivationsfremmende processer og stilladseringer, på en korrekt konstrueret og bevidst måde. Der er foretaget en stor mængde undersøgelser og på den baggrund skrevet  afhandlinger og bøger der omhandler motivation og hvordan dette skal og bør gøres. Man kan som lærer (eller enhver anden motivations-nysgerrig) hurtigt “tabe pusten” og miste overblikket, i hvert fald for et stykke tid.

Er der overflod af motivations-teorier?

Jeg mener ikke denne “overflod” af information er fordi der er så mange forskellige former og afskygninger af teorier omkring motivationer, eller arbejdet med motivation. Jeg er mere af den overbevisning at, netop fordi den brugbare, og -i øjeblikket anvendte- motivations form, er så afhængig af personen der motiveres, og den motivationsansvarlige,  vil der aldrig kunne findes en generel og fuldt dækkende løsning. Dog må det være muligt at anvende motivations-teorier og  kendskabet til forskellige motivations typer, som et grundlag for det motivations arbejde der nødvendigvis må forekomme, og gøres til en hvis grad individuelt i skoler såvel som arbejdspladser.
Jeg vil igennem de næste afsnit søge at afdække hvorledes det at motivere muligvis lettere kan struktureres efter et design hvor individualiteten i helheden ikke glemmes. Dette står i modspil til   en fastlagt plan der ikke tager højde for de forskelligheder samfundet og kulturer er sammensat af.

De indre og ydre påvirkninger

Det første man bør gøre sig klart, er at motivation findes i to påvirkningsformer: Ydre og indre. Ved en ydre påvirkning er det udefrakommende omstændigheder og autoriteter der er bestemmende for motivationstypen, her er med Kennon Sheldons begreber, altså tale om den eksterne og introjicerede motivationstype. Modstående er den indre motivationspåvirkning en egen- drevet motivation, styrket af nysgerrighed og følelsen af at udvikles, dvs den indre og identificerede motivationstype. Indre og ydre motivation kan, og bør, ikke umiddelbart opstilles som en positiv/negativ modpart, da der i mange situationer kan være nødvendigt af at gøre brug af metoder der anvender  en ydre påvirkning frem for en indre, derfor må altid overvejes og afvejes hvilke tiltage der kan bevirke, eller modvirke, den påtænkte motivation

At motivere gennem ydre påvirkning

(Ekstern motivation) Eleverne får besked på at der skal være ordentligt opryddet. Dette sandsynligvis foranledige en oprydning og rengøring, men motivationen vil være dannet igennem elevernes respekt for lærens autoritet.
(Introjiceret motivation) Oprydningen påbegyndes af eleverne efter en enkelt tilskyndelse, dog udføres oprydningen med modstand og uvilje og  velvidende at det er en af de opgaver der skal udføres af lærlinge/elever på værkstedet/skolen.
(Identificeret motivation) Eleverne påbegynder selvstændigt oprydning da det er deres erfaring at de, til trods for uviljen, får større frihed ved selvstændigt at udføre opgaven. 

At motivere gennem indre påvirkning

(Identificeret motivation) Eleverne påbegynder selvstændigt oprydning da det er deres erfaring at de, til trods for uviljen, får større frihed ved selvstændigt at udføre opgaven. Igennem gentagelser af samme mønster, oplever eleverne en form for tilfredsstillelse ved at gennemføre oprydningen. Denne oplevelse ved eleverne kan i bredt omfang styrkes under lærerens anvendelse af anerkendelses-relaterede metoder. (Se f.eks Axel Honneth). 
(Indre motivation) Eleverne nyder oprydningen da de igennem en periode har bevæget sig fra absolut modvilje mod oprydning, over en forståelse for det nødvendige, og til en oplevelse af selvtilfredsheden/stoltheden ved at udføre en god oprydning. Det er på dette trin, muligheden for at eleverne selvstændigt udvikler nye metoder og strukturer for deres oprydning, de er nu igang med at lære og anvende den nye viden i praksis.

Afrunding

Der er stor forskel på hvornår hvilken motivationspåvirkning forekommer, men nogle gange kan det være nødvendigt at anvende en ydre motivation for at få gennemført den ønskede aktivitet. Det kunne i sagens natur også havde været et eksempel på hvordan eleverne forholder sig roligt i undervisningen, pga. viden om at det modsatte, sandsynligvis, vil kunne resulterer i fratagelse af rettigheder. At påstå det kan lade sig gøre at gennemføre alle aktiviteter på en uddannelse, uden lejlighedsvis at benytte sig af metoder der retter sig mod den ydre motivation, vil nok være grænsende til utopisk. Dog må der være en bevidsthed om at den ydre motivation oftest ikke støtter særligt godt op om læring som helhed, da formålet med aktiviteten derved ikke er deltagernes opnåelse af en indre tilfredsstillelse så meget som at undgå videre ubehageligheder.  Den identificerede motivation kan inddrages som en ydre påvirkning hvor elevernes forståelse for, nødvendigheden af oprydning, koblet med en oplevelse af en belønning (Som f.eks ved en behavioristisk tilgang) udvikler sig fra en ydre til en indre påvirkning. Dette kan anses som bropunktet imellem den ydre og indre motivation, altså er det ved dette punkt at eleverne kan påvirkes til en indre motivations følelse ved oprydningen.  Den identificerede modstand er derfor ikke kun af ydre motivation, men kan igennem korrekt påvirkning, udvikles til samme grad af indre motivation, før den reelle indre motivation opnås ved udførelsen af aktiviteten.

 

Kennon peger også på, hvilket langt de fleste undervisere sandsynligvis kan genkendende, at det er den indre motivation der skaber de gode læreprocessor og grundlaget for at personer af egen drift udvikles gennem vilje og nysgerrighed. Dette kan ses sammenhæng med selvreguleringsteorien, der, i korte træk, beskriver hvorledes mennesker grundlæggende har 3 behov vi stræber efter at opfylde:

  • Behovet for at være selvstændig (Autonomi)
  • Behovet for at kunne noget (At mestre)
  • Behov for mellemmenneskelige forhold (At være noget for sine omgivelser)

Med disse tre punkter for øje, er det muligt at påvirke motivationsprocessen og motivere ved at skabe muligheder for at eleverne får opfyldt de ovenstående behov. Grundlæggende er der tale om at man skal:

  • Skabe muligheden for at have en medindflydelse og arbejde uden en ydre styring.
  • Planlæg således de kan mestre og opnå færdigheder, f.eks ved at opdele større opgaver i mindre overkommelig delopgaver.
  • Sidst og måske endda vigtigst: Skab mulighederne for at de kan være noget for hinanden, og læreren, gør dem til en del af holdet og vær selv en del af holdet.

Anvendt litteratur til grundlag for dette indlæg:
Sheldon, Kennon: Motivation, viden og værktøjer fra positiv psykologi